ARTE FLAMENCO

Arte Flamenco

Arte Flamenco præsenterer flamenco i Danmark. Navnet dækker over gruppen Arte Flamenco, der optræder med flamenco i forskellige konstellationer og 'foreningen' Arte Flamenco, der arrangerer koncerter med andre flamencoartister og organiserer flamencoforestillinger og workshops.

 

Som gruppe har Arte Flamenco eksisteret siden 2007 og har turneret på en række udenlandske og danske scener. Gruppens base er Danmark, men er sammensat af musikere og dansere, der bor og arbejder med udgangspunkt i det professionelle flamencomiljø i Danmark, Sverige og Spanien. I 2017-18 laver vi skolekoncerter under lms med danseren Catherine Vig, den svenske guitarist Emil Pernblad og sangerne Pepita Rohde og Thierry Boisdon. Den samme gruppe spiller også gerne andre koncerter og kan bookes.

 

Som koncertarrangører ligger vi lidt stille men har stået bag danseforestillinger ”flamenco-i.dk” (2002) og ”Lorcas flamencoskat”(2008) og koncertrækken ”Noches de Cante Flamenco I – Los Hombres (2008), der præsenterede tre vidt forskellige og mandlige spanske flamencosangere. I efteråret 2009 præsentere tre kvindelige sanger: Gema Caballero, Sara Salado og Maria Carmona.

 

I juni 2012 samarbejdede vi med Louisiana om at præsentere Arcángel med danserinden Patricia Guerrero og Los Mellis den 7. & 8. juni. Vi arbejder på at engagere Arcángel i maj 2013.

 

I maj 2011 samarbejdede vi med Louisiana Kunstmuseum om at lave en tredages flamenco festival med optræden af Juan Gómez 'Chicuelo' med Maria del Mar Fuentes, Antonio Rey med Barullo og en aften i selskab med de to blændende guitaristerJuan Gómez 'Chicuelo' og Antonio Rey. Efterfølgende præsenterede vi Antonio Rey med Barullo i Musikhuset Aarhus, Malmø og Södra Teatret i Stockholm.

 

I 2010 præsenterede vi i samarbejde med Louisiana Kunstmuseum Antonio Rey med Farruco. I 2010 samarbejder vi om en tredages flamenco festival med bl.a. Juan Gómez "Chicuelo" & Maria del Mar Fuentes, Antonio Rey & Barullo, hvorefter Antonio Rey sendes på turné i Danmark og Sverige.

 

Arte Flamenco arrangerer også jævnligt workshops og kan bookes til undervisning, fester og koncerter.

Arte Flamenco | Masnedøgade 5, 3tv, 2100 København Ø, M 26162256, booking@arteflamenco.dk | find os på facebook