EXCEPTIONEL FLAMENCO PÅ NORDISKE SCENER
Arte Flamenco arbejder som agent og producent og præsenterer etablerede spanske grupper og solister på musik- og teaterscener i Nordeuropa.
Vi er pt. i den indledende fase i forhold til at præsentere en spansk gruppe i juni 2012. Imodsætning til tidligere vil vægten ligge på dans.
I maj 2011 samarbejdede vi med Louisiana Kunstmuseum om at lave en tredages flamenco festival med optræden af Juan Gómez 'Chicuelo' med Maria del Mar Fuentes, Antonio Rey med Barullo og en aften i selskab med de to blændende guitaristerJuan Gómez 'Chicuelo' og Antonio Rey. Efterfølgende præsenterede vi Antonio Rey med Barullo i Musikhuset Aarhus, Malmø og Södra Teatret i Stockholm.
I 2010 samarbejdede vi med Louisina Kunstmuseum og Musikhuset i Aarhus om en koncert med guitaristen Antonio Rey med danseren Farru.
I 2009 havde vi fornøjelsen af at præsentere en koncertrække under titlen "Noches de Cante Flamenco II - Las Mujeres". Koncerterne præsenterede tre kvindelige sangere, nemlig Maria Carmona akkompagneret af Flavio Rodrigues, Sara Salado også akkompagneret af Flavio Rodrigues og Gema Caballero akkompagneret af Bettina Flater.
I 2008 havde vi fornøjelsen af at præsentere en koncertrække under titlen "Noches de Cante Flamenco I - Los Hombres". Koncerterne præsenterede tre mandlige sangere, nemlig Rafael Jimenez Falo akkompagneret af Amir Haddad, Juan Manuel Mora og Leo Triviño akkompagneret af Antonio Rey.
Tilbage i 2003 producerede Arte Flamenco forestillingen "Flamenco-i.d" , instrueret af Thierry Boisdon. Forestillingen spillede på dansescenen og turnerede året efter.